Serotonin medvirker til at regulere en række processer i både hjernen og kroppen. Det påvirker ikke én enkelt funktion, men indgår i et større biologisk system sammen med andre signalstoffer, hormoner og kropslige mekanismer.
Humør og følelsesmæssig balance
Serotonin er involveret i reguleringen af humør, følelsesmæssige reaktioner og adfærd. Det betyder dog ikke, at et bestemt serotoninniveau alene afgør, om man føler sig glad, rolig eller nedtrykt.
Søvn og døgnrytme
Serotonin spiller også en rolle i de processer, der påvirker søvn og døgnrytme. Stoffet indgår blandt andet i kroppens dannelse af melatonin, som er et hormon med betydning for den naturlige søvnrytme.
Søvn reguleres dog ikke af serotonin alene. Lys, mørke, vaner, stress, aktivitet og en række andre signalstoffer er også en del af kroppens søvnsystem.
En stabil aftenrutine kan gøre overgangen fra en aktiv dag til en roligere nat mere tydelig. Det kan eksempelvis være at dæmpe lyset, lægge skærmen væk og gentage de samme rolige aktiviteter hver aften.
Fordøjelse og appetit
En stor del af kroppens serotonin findes omkring fordøjelsessystemet, hvor det blandt andet medvirker til at regulere tarmens bevægelser. Serotonin er også involveret i signaler med betydning for kvalme, appetit og mæthed.
Det betyder ikke, at serotonin fra tarmen fungerer på samme måde som serotonin i hjernen. Tarmen og hjernen kommunikerer gennem flere biologiske forbindelser, men de to serotoninsystemer bør betragtes som adskilte dele af et større samspil.